Ekspertbistand og projektledelse

Aktuelt arbejder Lotus som konsulterende ekspert for Rambøll. I perioden 2016 – 2019 yder hun ekspertbistand i forbindelse med Evaluering af behandlingsindsatser til børn og unge, som Rambøll gennemfører for Socialstyrelsen.

Lotus har været eksternt tilknyttet projekter hos blandt andre Instituttet For Fremtidsforskning, Danmarks Radio, Learning Lab Denmark, og Kræftens Bekæmpelse og varetager fortløbende projektledende opgaver.

Kommunal indsats og kampagner

I samarbejde med Kræftens Bekæmpelse har Lotus gennemført en trivsels-indsats på folkeskoler i Frederiksberg Kommune.
Indsatsen havde for mål at aftabuisere svære følelser og skabe trivselskultur på skolerne ved at oplyse om italesættelse og åbenhed om svære følelser. Opgaven blev løst gennem skoleforedrag, lærermøder og undervisningsmateriale.

Ligeledes i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse har Lotus udviklet kampagner for elever fra henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. 

Ekstern forskningsassistent

Som assistent for seniorforsker Jørn Martin Steenholdt har Lotus foretaget og sammenstillet empiriske indsamlinger om børne- og unge målgrupper, med det for øje at skrive om læringsstrategier og fremtidsperspektiver. Projektet har været tilknyttet hhv. Institut For Fremtidsforskning og Learning Lab Denmark på Danmarks institut for pædagogik og uddannelse.

Indholdsudvikling

Lotus har arbejdet med at udvikle og skrive indhold til både print, digitale og audio-visuelle platforme siden 2000. Med baggrund i formidling via de brede medier, har hun de sidste 10 år også udviklet målrettede kampagner, undervisningsmaterialer, kommunale indsatser samt skrevet bøger, oplæg og foredrag.